About Us

Publiceret : 20 marts 2014, 20:21 CET

Forfatter : Lars Kærgaard

LEGO® House

Der skal være et sted i verden, hvor det er muligt at opleve LEGO arven og blive inspireret af LEGO klodsens uendelige muligheder. Det sted bliver LEGO House i hjertet af Billund.

LEGO House image

Følg med i byggeriet af LEGO House

LEGO House bliver bygget på den grund, hvor Billund Kommune tidligere havde rådhus. På denne side kan du følge med i hele processen fra nedbrydning af rådhusbygningen og Rådhuscentret til det nye hus står færdig. Hver uge udsendes et nyhedsbrev om udviklingen i byggeriet – BYGGEUDSIGTEN. Desuden udsendes løbende pressemeddelelser. Begge dele kan ses i menu strukturen til højre.

Se video om LEGO House
Bjarke Ingels Group (BIG) har tegnet bygningen, og i videoen herunder kan du følge med en tur rundt i House. Du skal være opmærksom på, at den udsmykning, du ser i videoen, ikke er den, som du kan opleve i House, når det står færdig. Det er noget, vi arbejder på i hele forløbet, og som vi holder lidt for os selv indtil vi er klar til at invitere gæster indenfor.

Den arkitektoniske hovedidé er at indrette bygningens funktioner i 21 klodser, der omslutter den indendørs plads og bygges ovenpå hinanden afsluttende med en klassiske LEGO klods med otte knopper på toppen.

Fakta om LEGO House

  • LEGO House består af 8500 kvadratmeter over jorden og 3400 kvadratmeter kælder.
  • LEGO House bliver 24 meter højt.
  • Der er fri adgang hen over House ad trapper og terrasser.
  • LEGO House kommer til at indeholde et område, hvor der er gratis adgang. Området udgør knap en fjerdel af den del af LEGO House, der er over jorden, og her vil være café og en særlig LEGO butik.
  • Den største del af LEGO House bliver for betalende gæster og består af fire specialdesignede legezoner fra forskellige, men indbyrdes forbundne legeverdner. Udstillingerne og aktiviteterne i legezonerne giver gæsterne helt unikke LEGO oplevelser, hvor de både skal bruge hoved og hænder. Desuden bliver gæsterne præsenteret for familievirksomheden og udviklingen af LEGO produkterne, LEGO brandet og LEGO Koncernen.
  • Byggeriet ventes afsluttet i 2016.
  • De forventede omkring 250.000 årlige betalende gæster tilskyndes til at parkere på en nyetableret parkeringsplads ved Granvej i den nordlige del af Billund. Derudover arbejdes der parallelt med at etablere parkeringsmuligheder i gåafstand af LEGO House.

     

    LEGO model af LEGO House
    I hele byggeperioden har Billunds butikker eneret på at sælge en særligt udviklet LEGO model af LEGO House.

    LEGO Huset model


    Kontakt

    Communication Partner Lars Kærgaard
    E-mail: lars.kaergaard@LEGO.com
    Mobil: +45 52 34 28 12