LEGO.com About Us About the LEGO Group - LEGO Koncernen - Besøg og programmer - LEGO Inside Tour

About Us

Published : 13 januar 2012, 11:37 CET

LEGO® Inside Tour – en unik LEGO oplevelse

Oplev LEGO koncernen indefra og se hvordan klodserne bliver produceret, mød designerne og byg sammen med dem, oplev LEGOs historie i Ole Kirks oprindelige hus og kom bag scenen i LEGOLAND® parken.

Undervejs er der spændende overraskelser til deltagerne.


Inside Tour video


Tour datoer 2012

23. – 25. maj

6. – 8. juni

13. – 15. juni

 

 

 

 

OPDATERING

____________________________

LEGO INSIDE TOUR 2012 ER FULDT UD BOOKET OG VI ER PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT TRAVLT BESKÆFTIGET MED FOREBREDELSERNE.

DATOERNE FOR 2013 VIL BLIVE OFFENTLIGGJORT HER PÅ SIDEN DEN 1. OKTOBER 2012, HVOR VI OGSÅ ÅBNER FOR DELTAGER REGISTRERING.

______________________________

LEGO Inside Tour programmet

Første dag:
Kl. 16.00 - Officiel velkomst i Hotel LEGOLAND® receptions område

- Møde med LEGO designere

- Introduktion til deres daglige arbejde i LEGO Koncernen.

- Deltage i en LEGO udviklet byggeevent

- Snak om deltagernes individuelle byggeoplevelser

Kl. 19.00 - Aftensmad på Hotel LEGOLAND med LEGO Designere

Anden dag:
Kl. 9.00 - Besøg på LEGO fabrikken på "Kornmarken"

- En rundtur på vores fabrik for at se vores fuldt automatiske produktion og varehus. Desuden besøger vi andre LEGO bygninger i byen.

Kl. 13.00 - Besøg i Ole Kirks Hus

- Lær mere om LEGO Koncernens historie samt få et indblik i virksomhedens kultur og værdier

- Besøg den historiske samling af LEGO sæt og modeller, der dateres helt tilbage til 1932.

Kl. 18.30 - Aftensmad i LEGOLAND Western Town
Kl. 20.00 – Kaffe, LEGO Inside tur kage og uformel snak med designerne

Tredje dag:
Kl. 9.30 - LEGOLAND® Billund Bag Scenen

- Kom bag scenen og se LEGOLANDs hemmeligheder

- Besøg LEGOLANDs model designere

- Oplev parken på egen hånd, prøv de mange forlystelser og se de flotte modeller

- Frokost i LEGOLAND Kongeborgen

Kl. 14.15 - Afskedstale og modtagelse af den eksklusive LEGO gave!

Vi vil ikke afsløre, hvad årets gave er, men vi kan fortælle dig, at gaven er meget eksklusiv og specielt udviklet til vores LEGO Inside Tour gæster


Hvem kan deltage?

LEGO® Inside Touren byder alle LEGO fans velkomne, såvel enkelte personer, som familier og børn over 7 år*. Det vi alle har til fælles er glæden og interessen for LEGO.

Det anbefales som udgangspunkt, at børn ledsages af en voksen på touren.

Afholdes LEGO Inside Touren hele året rundt?

LEGO Inside Touren afvikles udelukkende 3 gange fordelt på maj og juni måned. Dette skyldes, at deltagerne kommer fra hele verden og det er vores erfaring, at dette tidspunkt på året er mest tilgængeligt.

Turen varer 2½ dag og vil altid afvikles fra onsdag til fredag i samme uge.

På hver tur er der plads til 25 personer og pladserne fordeles efter først til mølle princippet.

Såfremt de kommende ture er fuldt ud booket, vil vi kunne tilbyde plads på venteliste. Det er her meget vigtigt, at du oplyser os om dit navn, telefonnummer, antal deltagere samt hvilken venteliste, du ønsker optagelse på.

Hvilket sprog tales der på touren?

All kommunikation vil foregå på engelsk, da LEGO Koncernens mange medarbejdere er fra vidt forskellige nationaliteter og da det officielle forretningssprog derfor er engelsk.

Hvad koster det, at deltage på touren?

Denne unikke LEGO oplevelse koster DKK 12.000 per person og prisen inkluderer følgende:

- Transport til alle LEGO områder i Billund

- Overnatning onsdag og torsdag på det 4 stjernede Hotel LEGOLAND® www.hotellegoland.dk

- Morgenmad og frokost torsdag og fredag

- Middag onsdag og torsdag aften

- LEGO Inside Tour oplevelser

- Mød vores LEGO Designer

- Besøg Ole Kirks Hus

- Besøg LEGO fabrikkerne

- LEGOLAND Bag Scenen

- LEGO Inside Tour ”Gaven” (specielt produceret til årets tour)

- Overraskelser undervejs

Hvordan kommer jeg til Billund?

Transport til og fra Billund står deltagerne selv for. Billund har en international lufthavn, hvorfra der er få minutters kørsel til Hotel LEGOLAND. Der er let adgang til taxa fra lufthavnen.

For flere detaljer, besøg: www.billundlufthavn.dk

Man kan også tage toget fra København og skifte til bus f.eks. i Vejle eller Kolding.

Lav evt. en rejseplan på: www.dsb.dk

Hvordan tilmelder jeg mig?

Hvis du har spørgsmål til LEGO Inside Touren eller ønsker at deltage, så kontakt LEGO Inside Tour teamet, Camilla Torpe og Sanne Dollerup Lage på legoinsidetour@lego.com.

HUSK: at anføre dit fulde navn, adresse, e-mail samt tlf. nummer, så vi kan kontakte dig med kort varsel, hvis der f.eks. skulle blive en ledig plads på touren.

Vi bestræber os altid på at svare inden for få dage, men i forbindelse med helligdage og ferieperioder vil der kunne gå længere tid, før du modtager et personligt svar.

* Aldersgrænsen på 7 år skyldes sikkerhedsbestemmelser på LEGO fabrikkerne og kan ikke omgås.