About Us

Publiceret : 07 december 2011, 09:48 CET

Forfatter : Martin Vang Sandgaard Jensen

Kontakt : Martin Vang Sandgaard Jensen

LEGO® varemærket

LEGO LogoLEGO varemærket er andet og mere end blot vores logo. Det er de forventninger, der sættes til virksomheden, til produkter og serviceydelser samt den ansvarlighed LEGO Koncernen har for omverdenen. Varemærket fungerer som en garanti for kvalitet og originalitet.
Vi vil nå vores mission ved fortsat at fokusere på vores stærke varemærke.

LEGO® varemærkets værdier:

Fantasi/Forestillingsevne
Det nysgerrige menneske spørger "Hvorfor?" og forestiller sig forklaringer eller muligheder (hvis ... så). Det legende menneske stiller spørgsmålet "Hvad nu, hvis ..." og forestiller sig, hvordan det ordinære bliver ekstraordinært fantasi eller fiktion. Drømmen om noget er første skridt på vejen til handling. Børn udvikler deres forestillingsevne gennem fri leg, og kreativitet udspringer af forestillingsevne.

Kreativitet
Kreativitet er evnen til at få idéer og finde på ting, der er nye, overraskende og værdifulde. Systematisk kreativitet er en speciel form for kreativitet, hvor logik og argumentation kombineres med lysten til at lege og forestillingsevne.

Sjov leg
Sjov leg er den glæde, vi oplever, når vi er fordybet i noget, der kræver beherskelse (det er svært og sjovt på samme tid), når vores evner er i balance med den aktuelle udfordring, og vi bevæger os mod et mål. Sjov leg findes både i processen og i at løse opgaven. Sjov leg er at være aktive sammen, spændingen ved et eventyr, børns glade entusiasme og fryden ved at overraske både dig selv og andre med, hvad du kan gøre eller skabe.

Læring
Læring handler om muligheder for at eksperimentere, improvisere og opdage. Ved at udvide vores horisont og handlemåde (både praktisk og teoretisk) kan vi bedre se tingene fra flere synsvinkler og lære noget nyt. Leg og læring handler om at give efter for sin nysgerrighed og igennem legen at bruge sin forestillingsevne til at skabe noget, der giver en ny, overraskende og værdifuld forståelse.

Omsorg
Omsorg handler om ønsket om at gøre en positiv forskel for børn, vores samarbejdspartnere, vores kolleger og den verden, vi befinder os i, og tage deres synsvinkel i betragtning i alt, hvad vi gør.
At gøre en ekstra indsats for andre mennesker - ikke fordi vi skal, men fordi det føles rigtigt, og fordi de betyder noget for os.
Omsorg handler om ydmyghed - vi skal ikke tænke mindre om os selv, men tænke mindre på os selv.

Kvalitet
Fra et ry for fremragende håndværk til at vinde alles tillid - vi tror på kvalitet, der taler for sig selv og fungerer som en anbefaling fra hele verden. For os er kvalitet ensbetydende med en udfordring om konstant forbedring for at være det bedste legetøj, det bedste for børn og deres udvikling og det bedste for vores samfund og samarbejdspartnere.