About Us

Beskyttelse af persondata

10. maj 2011

FORTROLIGHEDSPOLITIK
LEGO Koncernen

Indhold
Dette dokument indeholder LEGO Koncernens fortrolighedspolitik. Se endelig politikken igennem. Hvis du søger bestemt information, kan du bruge de nedenstående links, som tager dig direkte til de enkelte afsnit i teksten. 

Indledning 
Generelle principper 
Overførsel af personlige data til tredjepart og/eller andre lande 
Personlige data, der indsamles online fra børn under 13 år 
Behandling af personlige data via LEGO®-kanaler 
Cookies 
Gennemsyn og opdatering af personlige data
Datasikkerhed 
Diverse


Indledning:
Denne politik gælder for behandling af enhver art (herunder indsamling, brug, overførsel, lagring og sletning) af personligt identificerbare oplysninger (oplysninger, der kan bruges til at identificere en fysisk person og andre dertil knyttede oplysninger) om fysiske personer, som enten er forbrugere af LEGO®-produkter eller -serviceydelser eller repræsentanter for vores samarbejdspartnere (”personlige data”), der foretages af alle BU’er og enheder i LEGO Koncernen.
Denne politik finder anvendelse på vores behandling af personlige data, der indsamles, uanset hvordan, aktivt som passivt, online som offline, fra personer, uanset hvor i verden de befinder sig.
Spørgsmål om vores behandling af personlige data kan rettes til:
LEGO SYSTEM A/S
Aastvej 1,
DK-7190 Billund
Danmark
Att: Ansvarlig for databeskyttelse eller til den nærmeste virksomhed i LEGO Koncernen: http://aboutus.lego.com/da-dk/factsfigures/locations.aspx.

 


Generelle principper:
Generelt tjener de følgende principper som rettesnor for LEGO Koncernens behandling af personlige data:
  1. Vi indsamler kun personlige data til bestemte og fastlagte formål.
  2. Vi indsamler ikke personlige data ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde disse formål.
  3. Vi bruger ikke personlige data til andre formål end det formål, hvortil de er blevet indsamlet, bortset fra som anført heri, eller med forudgående samtykke.
  4. Vi overfører ikke personlige data til tredjeparter eller på tværs af landegrænser, bortset fra som anført heri, eller med forudgående samtykke.
  5. Vi forsøger at verificere og/eller opdatere personlige data med jævne mellemrum, og vi imødekommer anmodninger om ændring af personlige data.
  6. Vi anvender høje tekniske standarder for at gøre vores behandling af personlige data sikker.
  7. Medmindre det er anført heri, lagrer vi ikke personlige data i identificerbar form i længere tid, end det er nødvendigt for at opfylde formålet, eller således som det er påbudt af loven.

LEGO Koncernen opfordrer familier til at besøge vores LEGO.com-hjemmesider sammen som en fælles aktivitet.

 


Overførsel af personlige data til tredjepart og/eller andre lande:
Som et generelt princip behandler vi personlige data med henblik på at fremme eller forbedre LEGO Koncernens produkter og serviceydelser til dig.
Vi køber supplerende data fra offentlige kilder for at komplementere vores databaser.
Vi behandler ikke personlige data på tredjeparters vegne, ligesom vi ikke sælger personlige data til, eller deler personlige data med, tredjeparter til deres egen, uafhængige brug, medmindre du giver os lov dertil (se LEGO Shop at Home nedenfor).
Vi deler personlige data med tredjepartssælgere, når det er nødvendigt for at levere serviceydelser, som vi ikke selv udfører, f.eks. forsendelse af LEGO®-produkter, forsendelse af LEGO® Club Magazines osv.
Vi bruger også tredjepartsvirksomheder, der tilbyder datahosting, til at lagre personlige data, som vi har indsamlet på deres servere, og til at udføre datavalideringskontroller for os (se LEGO ID - Sammenkædede konti nedenfor).
Vi påtager os eller bestiller fra tid til anden forbrugerforskningsprojekter, og vi kan dele personlige data med tredjepartsvirksomheder, der udfører forskning, til dette formål. Derudover kan sådanne tredjepartsvirksomheder, der udfører forskning, hoste undersøgelsesdata i deres databaser på vores vegne.
Alle dataoverførsler til tredjepartssælgere eller partnere, herunder de, der er nævnt som eksempler ovenfor, er underlagt en skriftlig kontrakt mellem os og den pågældende tredjepartssælger eller partner, og sælgeren eller partneren har kun beføjelse til at bruge sådanne personlige data efter vores anvisning.
Når det er relevant, kan personlige data deles mellem BU’er og enheder inden for LEGO Koncernen http://aboutus.lego.com/da-dk/factsfigures/locations.aspx.
Vi udleverer personlige data, når vi er juridisk forpligtet dertil i henhold til en stævning eller retskendelse, eller med henblik på retshåndhævelse

Af hensyn til den driftsmæssige sikkerhed behandler (spejler) vi personlige data i Europa og USA. Dette betyder, at alle personlige data, der behandles af os, med jævne mellemrum overføres mellem vores faciliteter i Europa og USA.

 


Personlige data, der indsamles online fra børn under 13 år:
Når et barn under 13 år (eller en højere alder, der er fastlagt i lokale love (i det følgende bruges alderen 13 år som fællesnævner for nemheds skyld)) kontakter LEGO Koncernen online, f.eks. for at deltage i en konkurrence eller for at stille et spørgsmål, indsamler vi barnets e-mail-adresse og e-mail-adressen på barnets forælder eller værge. Vi bruger kun barnets e-mail-adresse til det formål, hvortil den blev indsamlet, og vi bruger kun e-mail-adressen på forældrene eller værgerne til at give meddelelse om barnets kontakt til os og til at give meddelelse om de typer og anvendelser af personlige data, der indsamles, hvis og således som loven kræver det.
Som forælder til eller værge for et barn under 13 år, som vi har indsamlet personlige data fra, har du ret til at gennemse og få sådanne personlige data slettet og til at nægte at tillade yderligere indsamling eller brug af sådanne personlige data. For at gøre det skal du kontakte os ved at klikke her
Forældre og værger, der ønsker at gennemse personlige data vedrørende deres børn, skal angive børnenes brugernavne og adgangskoder og skal oplyse deres egen e-mail-adresse med henblik på verifikation, og således at vi kan kontakte dem.
Vi kan ikke og vil ikke fastlægge betingelser, der kræver eller opfordrer børn til at udlevere personlige data ud over, hvad der med rimelighed må anses for nødvendigt for at deltage i aktiviteter på vores hjemmesider.

Det er tilladt børn under 13 år at deltage i konkurrencer. Hvis et sådant barn vinder, sendes der dog meddelelse herom til forælderen eller værgens e-mail-adresse (som barnet har oplyst ved tilmelding til konkurrencen). Derudover beder vi ikke barnet om personlige data ud over e-mail-adresser uden at indhente forudgående samtykke fra forældre. Personlige data, der indhentes fra børn og forældre i forbindelse med konkurrencer, gemmes, indtil konkurrencen er slut, og præmierne er blevet leveret, hvorefter de slettes. Hvis en onlineaktivitet, som vi tilbyder, tillader børn under 13 år at afsløre personlige data offentligt (f.eks. via ikke-modererede chatrum eller opslagstavler), indhenter vi samtykke fra forældrene, før barnet får lov til at deltage. I øjeblikket modereres, overvåges og/eller screenes alle sådanne aktiviteter.

 


Behandling af personlige data via LEGO®-kanaler:

LEGO ID:
Generelt:

Vi har indført en fælles profilplatform (LEGO ID), som kan bruges på tværs af forskellige LEGO-onlineapplikationer. Når du har oprettet et LEGO ID til en enkelt applikation, kan det også bruges til andre applikationer.
Både børn og voksne kan oprette et LEGO ID, men hvis en person under 13 år tilmelder sig, indsamler vi, som hovedregel, personlige data fra barnets forældre eller værge i stedet for barnet.
For at oprette et LEGO ID behandler vi personlige data, såsom e-mail-adresse (og en e-mail-adresse på en forælder eller værge, hvis den, der opretter id’et, er under 13 år), fødselsdag, bopælsland og køn. Vi kræver også, at der oprettes en adgangskode og et brugernavn.
E-mail-adressen bruges til at sende meddelelser om kontoen og andre systemrelaterede oplysninger efter behov.

Sammenkædede konti:
Ved at sammenkæde børns LEGO ID’er med forældres eller værgers LEGO ID’er giver vi forældrene mulighed for at have væsentlig mere kontrol over barnets aktiviteter på internettet (f.eks. med hensyn til LEGO Universe-spillet). Det er imidlertid yderst vigtigt i denne henseende, at vi kan verificere forholdet mellem barnet og den forælder eller værge, hvis LEGO ID barnets LEGO ID skal kædes sammen med.
Af denne årsag behandler vi personlige data vedrørende forælderen eller værgen, såsom for- og efternavn, postadresse, fødselsdato og et mere pålideligt, offline identifikationsnummer (f.eks. kørekortnummer eller cpr-nummer, personidentifikationsnummer el. lign.) afhængigt af jurisdiktionen.
Vi overfører disse data til en ekstern serviceyder, som udfører valideringen for os. Validering udføres i henhold til en skriftlig kontrakt mellem os og serviceyderen.
Vi lagrer ikke personlige data, der indsamles til valideringen i vores arkiver. Det resultat, vi får tilbage, vil være ”matcher” (i hvilket tilfælde barnets og forælderens eller værgens LEGO ID’er sammenkædes) eller ”matcher ikke” (i hvilket tilfælde LEGO ID’erne ikke sammenkædes, indtil og medmindre et relevant forhold mellem barnet og ansøgeren på anden måde er blevet etableret).
Den eksterne serviceyder behandler og lagrer personlige data, som vi har indsendt, udelukkende af dokumentationshensyn.

LEGO Shop at Home:
Når du bruger vores LEGO Shop at Home-tjeneste online eller offline (f.eks. til bestilling online via shop.LEGO.com eller via LEGO Forbrugerservicecenter, via katalog eller på anden måde), behandler vi transaktionsrelaterede personlige data, f.eks. for- og efternavn, post- og forsendelsesadresse, telefonnummer, e-mail-adresse, kreditkort eller andre betalingsoplysninger samt (hvis du har oprettet et LEGO ID) fødselsdato og køn. Vi behandler også oplysninger om dine køb hos os.
Vi bruger sådanne personlige data til at ekspedere og levere din ordre, give meddelelse om ordrestatus og opdatere din profil med jævne mellemrum for at sikre, at de personlige data, vi har, er så nøjagtige som muligt. Derudover bruger vi de nævnte personlige data til at analysere kundeadfærd og til eventuelt at tilpasse vores kommunikation vedrørende LEGO Shop at Home for at sikre, at den er relevant for dig. I denne forbindelse kan vi overføre sporingsoplysninger om din brug af vores hjemmesider til eksterne serviceydere, hvilket vil hjælpe os med at optimere din browsingoplevelse. Optimering udføres i henhold til en skriftlig kontrakt mellem os og en serviceyder.
Hvis du vælger det til (eller anmoder derom), sender vi dig reklame- og marketing-e-mails vedrørende LEGO Shop at Home. Disse kan være målrettet dig på baggrund af din købshistorik eller din online-browsing.

Du kan give os lov til at dele dit navn, adresse og ordreaktivitet med nøje udvalgte tredjeparter, hvis der er produkter vi tror du kan være interesseret i.


LEGO VIP Program:
Hvis du er 13 år eller derover (aldersgrænsen kan variere afhængigt af land), kan du melde dig ind i vores LEGO VIP Program i fysiske LEGO Stores, online via LEGO Shop at Home, pr. telefon via LEGO Forbrugerservicecenter eller gennem LEGO-events, som tilbydes af VIP-programmet. Hvis du melder dig ind i en butik eller pr. telefon, skal du efterfølgende gå ind på VIP LEGO.com/Register for at afslutte tilmeldingsprocessen på internettet.
Vi behandler personlige data såsom dit for- og efternavn, adresseoplysninger, telefonnummer, mobilnummer (valgfrit), e-mail-adresse, kreditkort eller andre betalingsoplysninger, LEGO ID-brugernavn og -adgangskode, fødselsdato og køn. Vi behandler også oplysninger om dine køb hos os (online og offline), marketingindstillinger og din brug af hjemmesider tilhørende LEGO.com.

Vi bruger dine personlige data til at sende dig jævnlige e-mail-nyhedsbreve, til at sende dig reklametilbud (hvis du vælger det til) via kataloger, e-mails og tekstbeskeder, til at analysere kundeadfærd og til at tilpasse vores kommunikation vedrørende LEGO VIP Program for at sikre, at den er relevant for dig. Vi bruger også dine personlige data til at opdatere din profil med jævne mellemrum for at sikre, at de personlige data, vi har, er så nøjagtige som muligt.


LEGO Club:
Børn kan melde sig ind i LEGO Club. Hvis barnet er under 13 år, indsamler vi, som hovedregel, personlige data med relevans for medlemskabet fra barnets forældre eller værge i stedet for barnet. Hvis de eneste personlige data, der kræves, er barnets e-mail-adresse (f.eks. for at kunne deltage i en konkurrence), kan vi indsamle e-mail-adressen direkte fra barnet, og vi giver meddelelse til forældrene eller værgen, hvis loven kræver det.
Som medlem af LEGO Club kan barnet med jævne mellemrum modtage LEGO Club Magazines, e-mail-nyhedsbreve vedrørende LEGO Club, og barnet vil kunne deltage i konkurrencer osv.
Ved udfyldelse af en ansøgning om LEGO Club-medlemskab giver du samtykke til, at LEGO Club bruger dit barns oplysninger til forsendelser og e-mails. Oplysningerne bruges kun til LEGO-forsendelser og vil ikke blive solgt, udlejet eller på anden måde udleveret til virksomheder uden for LEGO Selskabet, bortset fra virksomheder, der repræsenterer os og hjælper os med at levere serviceydelser, som barnet har anmodet om.
Vi behandler personlige data såsom barnets for- og efternavn, postadresse, køn, fødselsdato, e-mail-adresse og telefonnummer, alt efter hvad der er relevant.


LEGO Forbrugerservice:
Du kan kontakte vores LEGO Forbrugerservicecenter, hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende LEGO Koncernen og vores produkter og serviceydelser. Du kan også bestille reservedele til dine LEGO®-sæt, bestille kataloger osv.
Når du kontakter os, behandler vi personlige data såsom aldersgruppe, din e-mail-adresse, dit køn, for- og efternavn, postadresse, telefon- og/eller mobilnummer, alt efter hvad der er relevant.



LEGO Universe:
LEGO Universe er en abonnementsbaseret applikation.
Hvis der ikke i forvejen er oprettet et LEGO ID, behandler vi personlige data såsom e-mail-adresse (og en e-mail-adresse på en forælder eller værge, hvis den, der opretter id’et, er under 13 år), fødselsdag, bopælsland og køn. Vi kræver også, at der oprettes en adgangskode og et brugernavn. Af hensyn til fakturerings- og kundemeddelelsesprocesser behandler vi personlige data, såsom dit for- og efternavn, postadresse, kreditkort eller andre betalingsoplysninger samt e-mail-adresse. Vi behandler også oplysninger om dine køb hos LEGO Universe.


Cookies:
Vi bruger cookies på vores hjemmesider. Cookies er små datafiler, som din browser anbringer på din computer eller enhed. En cookie i sig selv hverken indeholder eller indsamler oplysninger. Når den læses af en server via en webbrowser, kan den imidlertid hjælpe en hjemmeside med at levere en mere brugervenlig oplevelse – f.eks. ved at huske tidligere køb eller kontooplysninger.
Vi bruger cookies til at huske dine valg, til at give dig en bedre brugeroplevelse ved at forbedre vores hjemmesider og til at stille indhold til rådighed, som passer bedre til dine behov.
Dette betyder, at vi bruger cookies til at huske:
  • Dine browserindstillinger, f.eks. hvilken type browser du bruger, samt hvilke plug-ins du har installeret. På denne måde behøver vi ikke at forstyrre dig, hver gang du går ind på hjemmesiden, for at sikre, at du har det nødvendige udstyr til at spille et spil eller downloade oplysninger fra vores hjemmeside. Det gør det også muligt for os at se, hvor mange personer der bruger bestemte typer software, således at vi kan tilpasse vores hjemmeside og give alle besøgende den bedst mulige browsingoplevelse.
  • Dit sprog- og regionsvalg. Dette betyder, at hvis du én gang har valgt engelsk som sprog, er det det sprog, der automatisk bruges, når du besøger os igen.
  • Hvilke spil du spiller, dit højeste pointantal, og hvor langt du kommer i spillene – afhængigt af det enkelte spil. Denne tilstand gemmes i Flash Local Shared Objects, også kaldet Flash-cookies.
  • Om dit LEGO ID er logget på eller ej.
  • Din indkøbskurv og dine shoppingindstillinger.
  • Hvilke produkter du ser på og køber i butikken, så vi kan komme med forslag til dig.
  • Hvilke produkter og hvilket galleriindhold du har vurderet, og hvilke vurderinger du har afgivet.
  • Den sidste gang, vi spurgte dig, om du ville deltage i en undersøgelse, og om du deltog i den, så vi ikke spørger dig for ofte.
  • Dine bevægelser på og brug af vores hjemmesider. Vi indsamler ikke personlige data som led heri. Vi indsamler statistiske data med henblik på at optimere vores hjemmeside.
  • Nyligt anvendte data - for at forbedre ydelsen. Såfremt vi lagrer personlige data i en cookie, krypteres oplysningerne og er således beskyttede.
Nogle cookies virker, indtil du lukker browseren, mens andre gemmes i længere tid. Vores cookies virker i maksimalt 400 dage – idet vi vil sikre, at du kan finde dine oplysninger, hvis du kun besøger os en gang om året eller deromkring.
Vi bruger tredjepartsvirksomheder som leverandører til nogle af vores funktioner. Deres brug af dataene er reguleret af vores kontrakt med dem, og de har kun lov til at bruge dataene til netop de formål, vi har anført, f.eks. bruges dataene ikke i forbindelse med data fra andre virksomheder, og vi sporer ikke brugeradfærd uden for vores egne hjemmesider.
De fleste browsere accepterer automatisk cookies. Du kan undgå, at cookies lagres på din computer eller enhed ved at indstille browseren til ikke at acceptere cookies. Nogle browsere har en indstilling, hvor cookies altid slettes efter et besøg. Dette kaldes InPrivate i Internet Explorer version 8 og nyere, Incognito i Google Chrome version 10 og nyere, Private Browsing i Firefox version 3.5 og nyere, Private Browsing i Safari version 2 og nyere og Private Browsing i Opera version 10.5 og nyere.
De nøjagtige instruktioner hertil kan findes i vejledningen til din browser. Du kan når som helst slette cookies, der ligger på din computer eller enhed. Hvis du vælger slet ikke at acceptere cookies, kan du stadig besøge vores hjemmeside, men vi kan ikke garantere dig en optimal oplevelse uden cookies.
I nogle tilfælde er browseren inden i et andet program. Listen nedenfor viser, hvordan du styrer dem:
- Til LEGO Digital Designer på Mac, brug Safari.
- Til LEGO Digital Designer på pc, brug Internet Explorer.
- Til LEGO MINDSTORMS på Mac og pc, genstart blot programmet.
- Til LEGO Universe på Mac, brug Safari.
- Til LEGO Universe på pc, brug Internet Explorer.



Gennemsyn og opdatering af personlige data:
Du kan altid kontakte os, hvis du vil gennemse eller opdatere data, som vi kan have lagret om dig. Du kan enten bruge eller kontakte vores LEGO Forbrugerervice. Bemærk, at vi er nødt til at verificere din identitet på behørig vis, før vi går ind på din konto og foretager ændringer. Der kan gå op til 10 hverdage, før ændringerne træder i kraft.



Datasikkerhed:
http://shop.lego.com/TermsPolicies/shopping_security.asp

Adgang til et antal tjenester på LEGO.com er beskyttet med adgangsrestriktioner, som er baseret på LEGO ID-brugernavnet og -adgangskoden. Det er vigtigt, at du altid vælger en adgangskode, som er svær at gætte for andre, og at du passer på adgangskoden, så andre ikke kan få fat i den.
Alle eksterne transaktioner med personlige data, som vi muliggør, beskyttes med kryptering.
Al datalagring, på computerfaciliteter, som drives af LEGO Koncernen, samt faciliteter, som drives af virksomhedspartnere, er underlagt skriftlige kontrakter.
Generelt sker behandling af personlige data i henhold til gældende love og bedste praksis vedrørende datasikkerhed.
Kreditkortoplysninger rettes til en eller flere godkendte og certificerede serviceydere og lagres ikke af os i længere tid, end det tager at behandle dataene.

Håndtering af personlige data styres af solide politikker og procedurer, herunder streng fysisk og logisk adgangskontrol, sikkerhedskopiering, failover, beskyttelse mod malware, overvågning og mekanismer til registrering af sikkerhedsrisici.



Diverse:

LEGO Koncernen kan fra tid til anden have brug for at ændre sin politik om databehandling for at holde trit med de måder, hvorpå vi indsamler, bruger, overfører, lagrer og/eller sletter personlige data. Hvis politikken ændres på en måde, der i væsentlig grad påvirker de individer, som denne politik vedrører, og deres privatliv, vil vi bestræbe os på at give meddelelse om sådanne ændringer til alle berørte individer.

IKRAFTTRÆDELSESDATO: 25. maj 2011