About Us

Publiceret : 31 marts 2014, 10:20 CET

Kontakt : Roar Rude Trangbæk

Mads Nipper forlader LEGO Koncernen

Chief marketing officer Mads Nipper forlader sin stilling i LEGO Koncernen for at blive administrerende direktør for Grundfos.

Mads Nipper kom til LEGO Koncernen i 1991 i en stilling som mediekonsulent og har siden da bestridt stadig mere ansvarsfulde stillinger inden for marketing- og innovationsområderne. Han har siden 2011 været virksomhedens overordnede ansvarlige for salg, marketing og innovation og medlem af koncerndirektionen.

Adm. direktør Jørgen Vig Knudstorp siger:

”Mads har været en afgørende faktor i virksomhedens store forandring gennem de seneste ti år. Med hans store erfaring, uformelle stil og stærke passion for LEGO brandet har han været en meget vigtig faktor for vores succes. Jeg beklager meget, at Mads forlader os, men jeg er samtidig sikker på, at den stærke organisation, som Mads har bygget inden for sit område, vil sikre fortsat fremdrift i den kommende tid.”