I LEGO Koncernen ser vi det som en naturlig ting at påvirke vores omgivelser positivt. Vores speciale er leg, og vi er med til at opfinde fremtidens leg. Børn er vores rollemodeller. Gang på gang genopfinder de verden og deres plads i den og overrasker sig selv og andre med, hvad de kan skabe og opnå. Vi ønsker at skabe en fremtid for dem, hvor de kan nå deres fulde potentiale som mennesker og få alle muligheder.
Siden 2003 har vi arbejdet bevidst og målrettet med bæredygtighed, og efter vi tilmeldte os FN's Global Compact-initiativ, har vi stræbt efter at efterkomme initiativets 10 principper.
I 2006 udgav vi vores første bæredygtighedsrapport, og siden har vi nøje overvåget vores fremskridt hvert år og rapporteret på det i vore Progress Reports
Vores bestræbelser inden for bæredygtighed hænger direkte sammen med, hvordan vi driver vores virksomhed på 'LEGO måden', hvor det bedste ikke er for godt. I 2009 formulerede vi fire løfter til vores interessenter. De udstikker retningen for alt det, vi gør.
Play Promise: Glæden ved at bygge, stoltheden ved at skabe
Vi vil have, at børn oplever glæde og stolthed, når de udforsker deres kreative potentiale ved at bruge vores produkter og tjenester. Vi vil have, at forældre kan stole på, at den legende indlæring, som vi stræber efter, at deres børn skal opleve, udvikler både de færdigheder og den selvtillid, som forbereder børnene på fremtiden.
People Promise: Sammen i mål
Vi vil have, at hver medarbejder i høj grad føler de ting, som karakteriserer LEGO Koncernen, når den er bedst: formål, den rette ånd, samarbejde, kreativt eventyr og fremragende implementering.
Partner Promise: Gensidig værdiskabelse
Vi vil sørge for, at det er en givende oplevelse at arbejde med LEGO Koncernen for alle personer og organisationer, som vi samarbejder med, uanset om det er kunder, forretningsforbindelser eller leverandører.
Planet Promise: Positiv effekt
Vi vil efterlade et positivt indtryk på alt det, vi involverer os i – både med hensyn til vores interessenter og resten af verden. Vi er engagerede i at passe på den verden, som vores børn skal arve, og i at inspirere børn og give dem mulighed for at blive hørt i morgendagens samfund.
Under Planet Promise har vi defineret fem generelle mål, der skal hjælpe os, så vi bevæger os i den rigtige retning.