About Us

Publiceret : 22 august 2013, 10:54 CET

Forfatter : Morten Vestberg

Kontakt : Morten Vestberg

Produktsikkerhed

Vi har fremstillet produkter baseret på LEGO® klodssystemet siden 1950'erne. Det kommer ikke til at ændre sig. Alligevel arbejder vi konstant på at optimere vores produkter, så de påvirker miljøet mindst muligt.

Hvis vi ønsker at fortsætte med at fortjene forældres tillid og give børn kvalitetslegetøj, der er sikkert, sjovt og meningsfyldt, må vi fortsætte med at flytte grænserne, når det kommer til produktsikkerhed og bæredygtige materialer.

Produktsikkerhed starter med de anvendte materialer til selve produktet – LEGO elementet. Vi arbejder med vores råvareleverandører og træffer konstant de mest avancerede foranstaltninger til håndtering af de kemiske processer, der er en del af fremstillingen af LEGO® produkter. Vi arbejder også på at minimere den sundhedsmæssige og miljømæssige risiko, som disse kemikalier præsenterer. Derfor er LEGO® elementerne kvalitetsprodukter, som holder år efter år, måske endda generation efter generation.

For at sikre en upåklagelig produktsikkerhed, overvåges al feedback fra produktion og forbrugere, og hvis der opdages eventuelle sikkerhedsfejl, tilbagekaldes produktet. LEGO Koncernen har siden 2009 foretaget nul tilbagekaldelser af produkter. Heller ikke i år blev der foretaget tilbagekaldelser, og målet om ingen tilbagekaldelser bliver også forfulgt fremover.

Vores produkter er fremstillet i plastik af høj kvalitet, men vi ved, at dette materiale har en indvirkning på miljøet. Som anført i vores Planet Promise, ønsker vi at gøre en positiv forskel, så vi har en langsigtet ambition om at innovere for mere bæredygtige materialer og undersøge vores brug af fossile brændstoffer i forhold til vores produkter. Det er en kendsgerning, at dette er en nødvendig ambition, hvis vi skal forblive tro mod vores løfte om at efterlade en bedre verden til vores børn.

Som en konsekvens heraf engagerer vi os aktivt i aktiviteter til at sikre udviklingen af fremtidige materialer. Vi udforsker samarbejde med både store, etablerede og mindre, banebrydende materialeleverandører med henblik på at udvikle delvist og fuldt ud biobaserede materialer, der er velegnede til LEGO® produkter og produktion.

De nuværende materialer er nøje udvalgt og gennem mange år blevet forfinet til perfektion med hensyn til deres fysiske egenskaber. Disse unikke egenskaber, såsom styrke, holdbarhed, styrke i elementsammensætning og farveægthed, er alle med til at muliggøre byggesystemet og udgør dermed grundlaget og forudsætningen for den samlede LEGO® legeoplevelse. At opretholde disse egenskaber i en LEGO® klods efter et skift til alternative materialer, gør denne udforskning til en betydelig udfordring.  

LEGO(R) bricks

Læs mere: