About Us

Publiceret : 22 august 2013, 13:59 CET

Forfatter : Morten Vestberg

Kontakt : Morten Vestberg

Mindre æsker

I overensstemmelse med ambitionen om at reducere klimaaftrykket, vil LEGO Koncernen i 2013 indføre mindre æsker, hvilket vil sænke CO2-belastningen fra emballager med ca. 10 procent.

LEGO Koncernen vil i 2013 indføre en ny serie af mere miljøvenlige, mindre LEGO æsker med det samme antal LEGO klodser. Denne ændring vil reducere LEGO Koncernen årlige forbrug af pap til æsker med omkring 4.000 tons, afhængig af antallet af solgte sæt.

Samtidig vil pappet, som anvendes i de nye æsker, være FSC-certificeret. FSC (Forest Stewardship Council) er et internationalt certifikat, der garanterer, at papir, pap osv. kommer fra bæredygtige skove.

“Vi indfører de nye æsker som en miljømæssig foranstaltning og håber samtidig, at forbrugerne vil tage godt imod den synlige forandring. Vi reducerer størrelsen af vores æsker, fordi vi synes, det giver mening for indkøbere, kunder og for vores forretning - og fordi vi nærer en ambition om gøre en positiv forskel for vores omgivelser. Vi tror på, at vi deler ansvaret for vores planet, samfundet generelt og de kommende generationer,” siger Jørgen Vig Knudstorp, administrerende direktør for LEGO Koncernen.

I 2013 vil alle nye lancerede produkter blive pakket i mindre æsker, og i 2015 vil alle LEGO produkter på markedet vil blive pakket i de mindre æsker. Ændringen vil reducere CO2-belastningen fra emballager med omkring 10 procent, og de mindre æsker vil gøre det muligt at spare ca. 18 procent på det pap, der anvendes til LEGO æsker.

De nye æsker byder på fordele for alle
Baggrunden for LEGO Koncernens fokus på at reducere emballage er, at ca. 15 procent af koncernens samlede CO2-belastning er relateret til emballage. Men de nye æsker er en god nyhed, og ikke kun for miljøet.

“Det vil blive lettere for forbrugerne at håndtere emballagen, detailforhandlerne får plads til flere æsker på hylderne, og vi kommer til at bruge mindre energi, når varerne transporteres til butikkerne. Så det er en win win-situation for alle,” siger John Goodwin, CFO for LEGO Koncernen.