Medarbejderne i LEGO Koncernen er fundamentet for vores succes. Vi stræber hele tiden efter at forbedre vores medarbejderes trivsel og jobtilfredshed. Samtidig glæder det os, at vi kan rekruttere tusindvis af nye medarbejdere og byde dem velkommen i vores organisation. Alt dette er en del af vores People Promise om at få succes sammen.
LEGO Koncernens voldsomme vækst har kun været mulig pga. vores medarbejderes færdigheder, pligtopfyldenhed og engagement. Til tider har vi trukket store veksler på medarbejderne for at sikre og opretholde denne vækst.
Vi prioriterer vores medarbejderes sikkerhed højt. Derfor har vi i 2009 sat os et mål om at blive blandt de ti bedste virksomheder i verden, når det gælder medarbejdernes sikkerhed. Det skal ske senest ved udgangen af 2015.
Det er en topprioritet at forbedre arbejdslivsbalancen, så medarbejderne fastholder motivationen og tilfredsheden med deres job i koncernen. Derfor beder vi hvert år vores medarbejdere om feedback i forbindelse med en Pulse-undersøgelse, hvor man fokuserer på deres opfattelse af LEGO Koncernen som arbejdsplads.
Læs mere om alle vores mål og fremskridt i 2010.